Et eksempel på statens kollaps var Jugoslaviens sammenbrud i 1992 eller Sovjetunionens kollaps i 1991.
Jugoslavien havde siden statens dannelse, i årene efter første verdenskrig, været en sammensat statsdannelse, både med hensyn til religion, kultur og økonomisk udvikling. Under Josip Titos 35 år ved magten havde han arbejdet på at skabe et jugoslavisk fællesskab på tværs af disse skillelinjer. Efter han døde i 1980 blev skillelinjerne igen tydelige, hvor Kroatien, Slovenien og Serbien var rigere, og derfor følte sig mere berettiget til en afgørende politisk indflydelse på landets udvikling. Religiøst var landet også delt mellem katolikker, ortodoks kristendom og muslimer. Alt dette resulterede i store konflikter i 1990’erne på Balkan, som i nogle tilfælde endte med at bryde ud i borgerkrige.
For Sovjetunionens vedkommende kan der peges på flere faktorer, der kan forklare hvorfor styret faldte sammen. En ydre anledning var landets krig i Afghanistan i 1979 – 1989. Internt havde landet store økonomiske og politiske problemer. De økonomiske problemer bestod blandt andet i forsøget på at gå fra en industrialisering til en vidensøkonomi, hvor en central del bestod i at imødekomme befolkningens behov. De politiske udfordringer bestod i Mikhail Gorbatjovs forsøg på at demokratisere det sovjetiske samfund, mens det kommunistiske parti stadig havde en central rolle i samfundsudviklingen. En anden politisk udfordring, som fulgte af demokratiseringen, var konflikten mellem det politiske center i Moskva og delrepublikkerne i hele Sovjetunionen. Her kom udviklingen i de tre baltiske republikker til at udgøre en afgørende faktor i svækkelsen af centralmagten. Selve kollapset i 1991 kom efter et kupforsøg fra gamle hardlinere i det kommunistiske parti, der forsøgte at afsætte Gorbatjov. Kupforsøget bundede i en udtalt modvilje imod reformpolitikken, fordi de anfægtede kommunistpartiets kontrol over samfundsudviklingen. Boris Jeltsin standsede dog dette forsøg, idet han modsatte sig generaler, der havde til hensigt at afsætte Gorbatjov. Det havde dog til konsekvens, at Gorbatjov blev frataget rollen som sovjetisk statsleder. Det sovjetiske kollaps rystede verden. Det var slutningen på en æra, som få havde forudset.
Det er rigtigt svært at se de store politiske ændringer i nationer udefra. Dette er, fordi de er bundet op på specifikke udfordringer for det enkelte land, der ofte har lange historiske forudsætninger. Derfor er det kompliceret at forudsige, hvornår en stat kollapser.
Når diskussionen om statskollaps kan være relevant i sammenhæng med Ukrainekrigem, er det fordi, jeg mener, at der er træk ved den aktuelle situation i Ruslands invasion i Ukraine, som kan gøre det relevant at se tilbage på tidligere brud i historien. Her bruger jeg både Sovjetunionens sammenbrud og Balkan, som historiske eksempler. Man skal dog også gøre sig klart, at der er andre forhold, der kan påvirke den fremtidige udvikling i andre retninger. Derfor er det også vanskeligt at forudsige, hvad udfaldet af den russiske invasion vil blive.