Før 1973 var Afghanistan et kongerige med forskellige områder af landet, der havde en stor selvstændighed. I 1973 blev der gennemført et fredeligt kup fra kongens egen fætter, som havde kontrol over militæret. Mohammad Daud Khan indførte et kommunistisk styre, der indebar fulde rettigheder for kvinder – herunder kunne de blive en del af det politiske styre – samt en industrialisering og en total sekularisering af samfundet. Disse ændringer blev gennemført på en meget voldelig måde. Alle disse reformer resulterede i en øjeblikkelig modstand fra befolkningens side. Denne modstand tog blandt andet form af en mobilisering af guerilla-kæmpere – kendt som mujahedin. Den kommunistiske regering appellerede til Sovjetunionen om hjælp til at undertrykke den voksende modstand – en hjælp Sovjetunionen ikke i første omgang var videre interesseret i at yde. Dette ændrede sig først efter afslutningen af den iranske revolution i 1979, fordi Sovjetunionen frygtede en religiøs islamisk vækkelse i de asiatiske dele af unionen, der udgjorde en stor del af befolkningen.
Sovjetunionen invaderede derfor Afghanistan i 1979, med forventningen om at den militære intervention kunne afsluttes efter få måneder. Dette skete dog ikke – primært fordi det sovjetiske militær var designet og trænet til at kæmpe imod en regulær hær og ikke guerillagrupper i et bjergområde. Dette forhold, samt at det russiske styre baserede sig på henrettelser af politiske modstandere og kamp imod civilbefolkningen, betød, at krigen medførte meget store tabstal. Sovjetunionen mister 15.000 tropper og den afghanske side 150.000 – 180.000 mujahedin-guerillaer og op til 2 millioner civile, samt 3 millioner sårede civile. 5 millioner blev krigsflygtninge. Disse tal skal ses i forhold til, at befolkningen i Afghanistan før den sovjetiske invasion var på 15 mio. mennesker.
Afghanistan-krigen blev en del af den sidste fase af den kolde krig, blandt andet fordi USA støttede mujahedin-krigerne. Samtidig havde Sovjetunionen ikke militær succes med støtten til styret i Afghanistan, hvorfor Sovjet trak sig ud af konflikten i 1989 – samtidigt med at Østblokken er i et voldsomt opbrud og Berlin-muren falder i november. Efter Sovjetunionens tilbagetrækning faldt det kommunistiske styre i Afghanistan i 1992.