Ukraine havde en lille flåde, som de arvede fra Sovjetunionen. Den var hjemmehørende i Sevastopol på Krim-halvøen. Efter Sovjetunionens fald lejede Rusland havnen i Sevastopol til den russiske flåde i Sortehavet. Efter Majdan-revolutionen i 2014 besatte Rusland Krim-halvøen og dermed også flådehavnen. Som en del af denne besættelse overtog Rusland også ukrainske skibe. Resultatet af denne overtagelse var, at Ukraine ikke havde nogen flåde, der var af større betydning.
Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, havde landet ikke fået opbygget en ny flådekapacitet. I den indledende fase var Ruslands mål at forhindre Ukraine i at få adgang til havet. Dette medførte, at det blev umuligt at eksportere varer, heriblandt især korn, fra ukrainske havnebyer. Rusland gjorde flere ting for at gennemføre dette mål. For det første bevægede de sig ud fra Krim-halvøen både mod øst og vest langs kysten, for at overtage havnebyerne Mariupol og Kherson. For det andet begyndte Rusland at blokere den vestlige del af den ukrainske kyst. Som en del af denne blokade erobrede Rusland Slangeøen. Slangeøen var en lillebitte ubeboet ø i Sortehavet. Øen havde ikke stor strategisk betydning før krigens start, den fungerede blot som udkigspost for eventuelle flådeoperationer. Øen fik dog stor betydning i det første år, både moralsk og strategisk. Allerede i de første dage blev øen kendt, fordi de ukrainske soldater ydede stor modstand imod den russiske Sortehavsflådes flagskib “Moskva”. En modstand som krystalliserede sig i et billede, som blev kendt verden over, hvor en ukrainsk soldat giver fingeren til flådens flagskib.
I realiteten holdt modstanden ikke så længe, og øen blev erobret af Rusland. Her stopper historien dog ikke: over de næste fire måneder blev øen bombarderet fra ukrainsk side samtidigt med, at Sortehavsflåden blev et mål for yderligere bombardementer. Den 13. april 2022 blev flagskibet Moskva ramt af to ukrainske missiler, hvilket førte til at skibets ammunitionskammer eksploderede og skibet sank i løbet af natten. Tabet af Moskva, som var udstyret med meget moderne teknologi, resulterede i, at den tilbageværende flåde nu var ekstra sårbar overfor yderligere missilangreb og trak sig derfor tilbage til Sevastopol. Flåden lå før udstationeret ved Slangeøen, derfor førte tilbagetrækningen af flåden til en svækkelse af øens forsvar. Rusland trak bagefter deres soldater tilbage fra øen – med deres egne ord: for at vise god vilje i forhold til kornaftalen, som startede op kort tid efter.
Kampen om Slangeøen repræsenterer på mange måder den ukrainske historie i denne krig. Landet står overfor overvældende militær styrke – billedligt talt en enkelt mand over for det moderne slagskib. Det er dog vigtigt at understrege, at under denne kamp havde Ukraine nogle spektakulære sejre, idet de formelt var militært underlegne i forholdet til Rusland, men alligevel lykkedes Ukraine med at sabotere dele af Sortehavsflåden. Denne sabotage kostede Rusland rigtigt dyrt, da store skibe er dyre at reparere og erstatte. Moskva blev for eksempel bygget i Ukraine i 1983, hvor landet stadig var en del af Sovjetunionen. Det må tages med i betragtning at Ukraine, efter landets selvstændighed, ikke havde en flåde af nævneværdig betydning. Efter Ruslands overtagelse af Krim-halvøen i 2014 blev Ukraines flåde igen reduceret.