Ukraine var en af de centrale eksportører af fødevarer, specielt til Nordafrika. Dette var grundet den specielt unikke type jord, som findes i Ukraine. Denne jord betød at fødevareproduktionen i Ukraine var langt større end landet selv forbrugte. Derfor eksporterede de store mængder til verdensmarkedet. Det er anslået at eksporten kunne brødføde 400 mio. mennesker.
Da Rusland invaderede Ukraine, blev denne eksport voldsomt truet. Der er flere centrale faktorer i forklaringen:
For det første, at Rusland erobrede en stor del af de ukrainske havnebyer, hvorfra det ukrainske korn blev eksporteret.
For det andet, at de tilbageværende byer blev blokeret af den russiske flåde.
For det tredje, at Ukraine lagde søminer ud omkring de havnebyer, landet havde kontrol over. Det viste sig hurtigt, at det var vanskeligt at finde erstatning for den søværts eksport, da lastbiler ville blive alt for dyre og tog ikke kunne bruges, eftersom Ukraine har en anden sporbredde end resten af Europa som levn fra dens tid under det russiske imperium.
På baggrund af vanskelighederne var der i det globale samfund frygt for en prisstigning på fødevarer, som ville kunne føre til uroligheder. Dette gælder især udviklingslande, som i højere grad ville blive ramt af prisstigninger. Det første løsningsforslag var, at en koalition af villige nationer skulle sikre den skibsfart, der skulle varetage eksporten af korn. Dette blev dog hurtigt afslået, da det kunne føre til en direkte konfrontation mellem NATO og Rusland. Derudover indtog Tyrkiet den position, at den nødvendige NATO-trafik gennem Bosporus-strædet ikke ville være acceptabel. Dette gjorde den foreslåede løsning umulig.
På baggrund af disse forhold, begyndte Tyrkiet en lang række diplomatiske møder mellem Ukraine og Rusland for at forsøge at tillade den ukrainske korneksport til verdensmarkedet. Dette resulterede i det såkaldte“ the black sea grain initiative”, som indebar, at Ukraine kunne eksportere korn i sikkerhed for Ruslands flåde, idet den tyrkiske flåde beskyttede de ukrainske skibe.
Rusland var meget optaget af at sikre, at denne eksport ikke også blev benyttet til import af våben til Ukraine. Tyrkiet stod derfor også som kontrollant af skibsladningerne. Derudover var ideen, at den ukrainske havneby Odessa skulle være en sikker havn, særligt hvad angår eventuelle russiske angreb. Denne aftale fungerede dog kun frem til juli 2023, hvor Rusland trak sig ud af aftalen.