En af forklaringerne på krigens start er Ukraines forsøg på at nærme sig vesten, nærmere bestemt NATO og EU. I 2014 demonstrerede den ukrainske befolkning ved Majdan-demonstrationerne, at der var et ønske om et tættere forhold. Det var netop på baggrund af disse begivenheder, at Rusland intervenerede på Krim-halvøen, en konflikt som har været mere eller mindre konstant i årene derefter.
Alt dette for at sige at Rusland er imod den ukrainske tilnærmelse til Vesten. Derfor er der udfordringer for Ukraines medlemskab af de to organisationer. Det betyder dog ikke, at det er umuligt. Medlemskabet vil dog kræve en stabilisering af forholdet til Rusland i form af i det mindste en våbenhvile og en fremtidig plan for en fredsslutning. Men på den anden side bliver Ukraine understøttet både af NATO-landene og af EU.
Et medlemskab af EU vil have stor betydning for Ukraines økonomi, da det vil skabe nye handelsmuligheder. Noget, der vil være behov for, fordi landet skal genopbygges efter en langvarig krig. Det vil endvidere være med til at stabilisere den demokratiske udvikling og dermed mindske oligarkernes magt i landet. Ukraines medlemskab af EU vil, for EU, være med til at skabe forsyningssikkerhed, både hvad angår olie og fødevarer. Som nævnt vil EU-medlemskabet også åbne muligheder for europæiske investeringer, hvilket også er en fordel for resten af EU, idet investeringerne også skaber vækst hos investorerne. Et land som Ukraine, der har kæmpet meget for at skabe og opretholde et demokrati, vil også kunne bidrage positivt til udviklingen af det europæiske samarbejde. Ukraine kan derfor blive en motor, som kan give samarbejdet fornyet energi.
Et medlemskab af NATO vil have stor betydning for Ukraines sikkerhedspolitik. Medlemskabet vil være med til at sikre de ukrainske grænser, forhindre en ny militær invasion og sikre landet imod en hybrid krigsførelse. Ukraines medlemskab af NATO vil, for NATO, være med til at sikre Sortehavet på NATOs sydøstlige flanke. Derudover har det vist sig, at den ukrainske hær er overraskende fleksibel. Den har i nogle situationer været nominel underlegen, men taktisk overlegen og har derfor klaret sig bedre end det kunne forventes. Den vil derfor være en taktisk gevinst for NATOs øvrige medlemmer. Ukraines hær vil også skulle udrustes med nye våben tilpasset NATO-standarder, hvilket derfor vil betyde at hæren kommer til at efterspørge nye våben produceret i de øvrige NATO-lande.
Som afslutning kan det påpeges at EU-medlemskabet – som situationen er nu (juli 2024) – fremstår som det mest realistiske, medens det må siges at være mindre realistisk at Ukraine bliver medlem af NATO inden for den nærmeste fremtid.