Krim har haft betydning for både Sovjetunionen og Rusland. Historisk har halvøen haft en tæt tilknytning til både Rusland og Sovjetunionen – både militært, i form af at Krim var hjemsted for Sortehavsflåden, og civilt, da Krim var et yndet feriemål for højtstående partifunktionærer. Derfor er befolkningen i overvejende grad russisk.
Krim blev tildelt den ukrainske republik i 1921 under det sovjetiske styre. Efter dette havde Sovjetunionen stadig kontrol med flådebasen frem til Sovjetunionens kollaps i 1991, hvor Ukraine blev en selvstændig stat. I 1998 indgik de to lande en aftale om, at størstedelen af flåden overgik til russisk ejerskab. Rusland lejede havnefaciliteterne i 20 år. Denne aftale førte også til en venskabstraktat, hvor parterne lovede at respektere de eksisterende grænser og staternes suverænitet.
Der blev afholdt præsidentvalg i Ukraine i 2014, hvor Viktor Fjodorovitj Janukovitj vandt. I årene forud havde regeringen arbejdet på at Ukraine fik aftaler med både EU og NATO, altså en tilnærmelse til Vesten. Disse tilnærmelser satte Janukovitj en stopper for. De blev umulige, fordi Janukovitj lovede Rusland en ny aftale om flådebasen på Krim for 40 år mere. Et forhold NATO ikke kunne acceptere, hvis Ukraine skulle være medlem af alliancen. Dette førte til store uroligheder i Ukraine mod Janukovitj, som resulterede i, at han flygtede til Rusland og derved også viste, hvor hans loyalitet lå. Urolighederne skyldtes, at befolkningen ønskede en tættere tilknytning til Vesten, og derved kom i opposition til Janukovitjs politiske linje.
Efter Janukovitj ankom til Rusland, begyndte den russiske ledelse at aktivere planer om at erobre Krim. Det videre mål var at gøre det umuligt for Ukraine at blive medlem af NATO. Krimhalvøen blev erobret forholdsvis smertefrit. Dette var dog ikke overraskende, da store dele af flåden var russisk orienteret – sprogligt og politisk. Derudover var Krim et relativt lille område, som var let at lukke af, grundet at det er en halvø.
Den vestlige verden forholdt sig passivt til den russiske invasion. En forklaring herpå kunne måske findes i at Krim havde et omdiskuteret tilhørsforhold – enten russisk eller ukrainsk. Begivenhederne her fandt sted samtidigt med, at verdens opmærksomhed var rettet imod Mellemøsten – hvilket betød, at den vestlige verden ikke nåede at reagere på den hurtige russiske erobring.