I debatten om Ukraine skal man ikke glemme, at Ukraine har stor ressourcemæssig betydning. En af disse ressourcer er den såkaldte sorte muld i landet: landet havde en stor andel af den globale fødevareproduktion i årene før Ruslands invasion i 2022: 15% af den globale majsproduktion, 13% af bygproduktionen og 10% af hvedeproduktionen. Fødevareproduktionen er ligefrem en del af landets ikonografi: flaget er gult og blåt, den gule farve repræsenterer det modne korn på en blåfarvede himmel.
I en global verden, hvor klimaet bliver mere og mere udfordret, får forsyningssikkerhed større og større betydning. Her spiller Ukraine en vigtig rolle, hvilket netop blev demonstreret, da krigen brød ud og Ukraines eksport faldt drastisk. Følgen var en global prisstigning på især korn – et forhold der særligt ramte de afrikanske lande hårdt. Denne krise førte til specielle aftaler mellem Ukraine, Rusland og resten af verden om adgang til havnefaciliteter, hvorfra det ukrainske korn kunne eksporteres.
Ukraine har også store olie- og gasressourcer, som landet aldrig rigtigt har kunnet udnytte på grund af pres fra Rusland. Reserverne findes primært i tre områder: et af dem er nu under russisk kontrol, det ligger i umiddelbar nærhed af Krim-halvøen. Det andet ligger langs med den russiske grænse, hvor dele af landet er under direkte russisk kontrol. Det tredje findes mod vest mellem Polen og Rumænien og er derfor kontrolleret af Ukraine. Selvom det aldrig er blevet sagt direkte, kan man antage, at Ukraines store energiressourcer også har fyldt meget for Rusland, da beslutningen om at angribe Ukraine blev taget.
Ud over landets egen produktion af olie spiller det også en rolle, at der løber flere olierørledninger igennem landet, som fungerede som infrastruktur i Ruslands eksport af olie og gas til Europa. Det er på grund af disse rørledninger, at der er opstået en stærk afhængighed af billig russisk olie og gas som Ukraine kun delvist havde en minimal økonomisk fortjeneste ved.
Et ukrainsk medlemskab af EU vil dog skabe problemer i det nuværende EU, idet netop landbrugsproduktionen er så stor, at det kan skabe problemer for landbruget i de nuværende medlemslande. Ukrainsk medlemskab vil føre til en revision af den eksisterende landbrugspolitik – dermed også eksisterende støtteordninger som kan resultere i en nedgang i landbrugenes indtægter. Dette har blandt andet ført til protester ved den polsk-ukrainske grænse, hvor polske landmænd har forsøgt at forhindre importen af ukrainske fødevarer.
På olieområdet er situationen en lidt anden, idet EU jo har som mål at blive uafhængig af fossile brændstoffer i årene frem til 2050. Dette vil, efter alt at dømme, betyde at EU skal investere i en omstilling af den ukrainske energisektor.