Rusland har altid haft et specielt forhold til de afrikanske lande. Dette stammer fra Sovjetunionens konkurrence med USA under den kolde krig, hvor afrikanske lande oftest spillede de to supermagter op mod hinanden for at forbedre deres økonomiske situation. Sovjetunionen havde derved forbindelser til de afrikanske lande, et forhold som Rusland opretholdte efter Sovjetunionens fald i 1991.
Ved Ruslands invasion af Ukraine var der enkelte afrikanske lande som protesterede imod dette. Andre afrikanske lande vurderede dog, at krigen blot var en lokal krig i Europa og ikke var af global betydning. I løbet af det første år bevirkede krigen, at Ukraine blev afskåret fra det globale marked, hvilket var et problem, da Ukraine var en stor korneksportør, specielt til Nordafrika. Følgen blev, at prisen på korn steg globalt, hvilket ramte mange afrikanske lande specielt hårdt. Dette førte til et større pres på Rusland til at indgå aftaler om at tillade eksport af korn fra Ukraine. Efter Rusland senere ændrede holdning til aftalen, var der ikke den samme modstand fra Afrika. En forklaring på dette kan være, at den russiske gruppe af lejesoldater, Wagner-gruppen, har haft stor indflydelse i en del afrikanske lande.