På papiret er magtforholdet mellem Rusland og Ukraine klart i russisk favør, fordi Rusland militært er Ukraine overlegent – blandt andet afleverede Ukraine de udstationerede atomvåben efter, at landet trådte ud af det gamle Sovjetunion. Generelt er Ukraine også økonomisk og militært (i øvrigt) af mindre betydning end Rusland ud fra en global vurdering. Ukraine er derfor afhængig af støtte fra resten af verden i konflikten mod Rusland.
Støtten til Ukraine kommer hovedsageligt fra de vestlige lande, både finansielt og militært. Finansielt kommer støtten hovedsageligt fra EUs budget, USA og Japan – Japan støtter udelukkende økonomisk og ikke militært, begrundet i den historiske arv fra 2. verdenskrig og den afstandtagen landet traditionelt har haft til militær oprustning.
Den militære støtte kommer mest fra USA, men der er også mange andre lande der leverer militært materiel: Tyskland, Storbritannien og Danmark er også væsentlige bidragsydere. EU er den femtestørste donor. Generelt donerer landene mere militær end egentlig økonomisk støtte.
Ser man på støtten beregnet efter bruttonationalproduktets størrelse, i de enkelte donorlande ændrer billedet sig dog en del: Estland 3.6 % af BNP, Danmark 2.4 %, Tyskland 0.6 %, USA 0.32 % – et tal der placerer USA under EU-landenes bidrag der ligger imellem 0.4 og 3.6 %. (Tallene er fra 15.1.2024).
Det er ud fra de ovenstående tal tydeligt, at se hvilke lande der betragter Rusland som en trussel og derved bidrager økonomisk til Ukraines forsvar. De tre baltiske lande og Norden har relativ små økonomier, men vælger trods dette, at støtte Ukraine med en stor procentdel af deres individuelle økonomier.