Det amerikanske SDI-projekt lå i forlængelse af de tidligere planer om et rumforsvar, som USA havde udviklet. Disse tidligere planer havde lagt pres på de sovjetiske forsvarsbudgetter. SDI-projektet lagde derfor et endnu hårdere pres på den sovjetiske økonomi, fordi SDI var baseret på store investeringer i udviklingen af ny rumteknologi. SDI adskilte sig fra det hidtidige kapløb, idet dets innovationer generelt lå i rummet. Det blev derfor også kendt som Stjernekrigsprojektet.
Projektet blev aldrig rigtigt realiseret, men det fik stor betydning i samtiden med tankegangen om muligheden for, at en stormagtskrig kunne udkæmpes i rummet. I modsætning til en konventionel krig på jorden, ville USA i dette projekt have den teknologiske og økonomiske fordel. Dette skyldtes, at Sovjetunionen havde langt flere hærstyrker til rådighed for en konventionel landkrig. Men landet brugte derfor også en langt større del af statsbudgettet på opretholdelsen af de militære styrker. Hvorimod USA havde færre hærstyrker, som dog var bedre trænet og udrustet.
Derudover var Sovjetunionen udfordret på de økonomiske forhold, fordi de østeuropæiske lande havde lånt rigtigt mange penge i de vestlige banker til finansiering af indkøb af råstoffer og olie, der steg voldsomt i pris fra begyndelsen af 1970-erne. Dette var et stort problem for Sovjetunionen, da Sovjetunionen stod tilbage som den endelige garant for de østeuropæiske økonomier.