Siden oktoberrevolutionen i 1917, hvor Sovjetunionen blev grundlagt, har de politiske ledere set Sovjetunionen og Rusland som en antiimperialistisk magt.
Dette blev begrundet i, at det styre, der kom til magten efter revolutionen i 1917, så sig selv som antikapitalistisk og dermed også antiimperialistisk – denne analyse kom fra Vladimir Iljitj Lenin (den første leder af Sovjetunionen). Lenin mente, at sovjetstyret var en revolutionær reaktion på både kapitalismen og den europæiske imperialisme. Dette var et tidspunkt i europæisk historie, hvor de øvrige europæiske stormagter havde store imperier i andre verdensdele under sig.
Denne position holdt dog i realiteten ikke længe, da Sovjetunionen begyndte at overtage de omkringliggende nabostater – en proces, der faktisk var i gang allerede imellem de to verdenskrige og som blev udvidet til Østeuropa efter 1945. Det sted, hvor det blev tydeligst, var i kampen om indflydelse i den tredje verden, de tidligere europæiske koloniområder, under den kolde krig. I hele denne periode fastholdt Sovjetunionen retorikken om at være den globale repræsentant for antiimperialismen. Det engagement landet havde i andre lande blev betragtet som solidarisk broderlig hjælp til et socialistisk styre.
Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte retorikken, men det socialistiske element blev nedtonet. Rusland opretholdt forbindelsen til de lande, som man havde understøttet under den kolde krig.
På baggrund af den russiske invasion af Ukraine i 2022, kan der være god grund til at diskutere styrets retorik. Vladimir Putin argumenterede for, at den militære invasion af Ukraine blandt andet var begrundet i at forhindre en vestlig/amerikansk imperialisme i at overtage landet, da styret i Ukraine orienterede sig imod et medlemskab af EU. En orientering som kunne have betydet, at Ukraine for altid ville forsvinde fra den russiske indflydelsessfære. Indflydelsessfære kan ses som et andet ord for et moderne imperium. Putins retorik omkring invasionen af Ukraine kan man vurdere som en reel genkomst af det russiske imperium, hvorfor det ud fra en vestlig betragtning må siges, at russisk realpolitik og retorik står i modstrid med hinanden.