En årsag til, at beskæftige sig med spørgsmålet om Vladimir Putins popularitet er, at et sådant spørgsmål kan sige noget om de indre forhold i Rusland – samt hvad vi ved/kan vide om befolkningens mening om landets leder.
Set fra et vestligt synspunkt kan dette virke simpelt, fordi vi har et åbent demokratisk system, hvor journalister blot kan spørge den almindelige borger på gaden, hvad de mener om den politiske ledelse af landet. I tillæg hertil laves der utallige meningsmålinger om alle tænkelige politiske spørgsmål. I Rusland derimod, er situationen helt anderledes, fordi Rusland er et topstyret autoritært styre – et system der på mange måder ligner det system der var for 200 år siden, hvor en zar regerede enevældigt. På baggrund af dette er det derfor forståeligt, at den russiske borger ikke taler højt om landets ledelse. Dertil kommer mange andre udfordringer for, hvordan man kan måle Putins popularitet.
For det første er de russiske medier totalt kontrolleret af den øverste ledelse, derfor er deres meningsmålinger ikke til at stole på.
For det andet er det svært for uafhængige akademikere – eller vestlige medier – at afprøve de officielle meningsmålinger, da det russiske styre i udstrakt grad kontrollerer både medierne og de akademiske aktiviteter.
For det tredje deltager den menige russiske borger ikke aktivt i den politiske meningsdannelse, fordi de har lært, at det er risikabelt at ytre sig kritisk offentligt.
Disse faktorer betyder tilsammen, at det er meget svært at afgøre, hvor populær Putin er ud fra en vestlig målestok.