Man hører ofte hvor stor Ruslands propagandamaskine er, og hvor lidt man kan stole på, at det der bliver sagt i de officielle statsmedier er sande. Derfor er der også organisationer som forsøger at vise den propaganda, som russere møder i deres hverdag, til os der ikke taler russisk. En af disse organisationer er youtube kanalen Russian Media Monitor som er et uafhængigt projekt med fokus på nyheder. Bag kanalen er Julia Davis, en undersøgende reporter, russisk mediaanalytiker og kommentator. Davis er tidligere blevet sanktioneret for hendes arbejde for at modvirke russisk propaganda. De videoer Davis laver skal man være opmærksom på, kan ses som propagandaganda videoer mod Rusland. En læsning af Davis’ motivation er at fremstille russerne i dårligt lys, derfor er klippene er specielt udvalgt efter dette mål.

Youtube kanalen laver sammenklipninger af tv nyheder vist i Rusland og oversætter til engelsk. Derudover gør de det meget tydeligt, at det der præsenteres, er propaganda. Jeg har på kanalen fundet to videoer som er repræsentative for den type arbejde der er på kanalen. På den måde kan man få et indblik i, hvad der foregår i det russiske medielandskab. 

Den første video handler om hvordan russiske militære teoretikere taler om atomvåben i medierne. I videoen ser man, hvad forskellige teoretikere tænker om russisk imperialisme. En af teoretikerne snakker om, at forskellige civilisationer skal have atomvåben for at forsvare sig selv. Denne formulering tænker jeg, at Ukraine gerne ville have hørt, da de opgav deres atomvåben til Rusland i starten af 90’erne. Det videoen for alvor præsenterer, er hvordan atomvåben bliver snakket om i Rusland. Altså, som et helt almindeligt våben som flere i princippet burde have. På den måde normaliserer de både trusler og brugen af atomvåben. 

Den anden video viser et russisk talkshow hvor russiske politikere og medie-personligheder reagerer på russiske kunstnere som er negativ ladet over den russiske stat eller er kritiske overfor den russiske regering. Vi ser et par klip fra disse kunstnere som udtaler sig negativt. Men videoens primære fokus er på et forslag fra en politiker fra Statsdumaen (hvad der svarer til Folketinget). Hans forslag er, at de kunstnere, som er villige til at give en offentlig undskyldning, skal have et vis antal piskeslag offentligt. Samtidig med at personer, som har købt billetter til et event med kunstnerne, skal have deres navne skrevet ned på en liste. Det skal dog pointeres, at de andre i panelet er uenige med ham, og synes hans forslag er overdrevet. Hans position i statsdumaen er ikke så magtfuld som en folketingspolitiker, fordi det russiske system i højere grad ligger magten hos statsoverhovedet/Vladimir Putin. Derfor bliver det reelle forslag aldrig virkeligt. Ligesom det kan betvivles, hvorvidt han rent faktisk mener hvad han siger, eller blot søger opmærksomhed. Debatten viser, hvor svært det er at tale staten imod i Rusland. Derudover viser det også den normalisering af vold som findes i Rusland. 

Er man interesseret i at lære mere om russisk propaganda, kan jeg anbefale at kigge på flere videoer på Russian Media Monitor. Dog skal man være opmærksom på at klippene kan være meget overvældende.