Libyen under Muammar Gaddafi var på mange måder et stabilt og relativt velstående samfund – især i en afrikansk målestok. Dog var Gaddafi en autoritær leder, som ikke accepterede en politisk opposition i landet. Libyen blev et centrum for det arabiske forår, fordi befolkningen protesterede imod dårlige boligforhold og den udbredte korruption. Gadaffi forsøgte at undertrykke disse protester, men befolkningen greb til væbnet modstand.
Reelt førte denne modstand til udbrud af en borgerkrig. De vestlige magter frygtede at denne situation kunne føre til et folkemord og på den baggrund dannede flere vestlige lande en koalition, der fik indført en flyforbudszone over Libyen. Denne aktion blev kombineret med bombardementer af libyske tropper. Denne strategi blev valgt, fordi de vestlige lande ikke ønskede at blive direkte involveret med hærstyrker på landjorden. Målene var de libyske antiluftskytsfaciliteter.
Luftkampagnen fik stor betydning for modstanden imod det libyske styre, som begyndte at indtage store dele af landet. Det lykkedes at opspore Gadaffi og han blev henrettet af den lokale modstandsbevægelse.