https://research.archives.gov/description/6003284

Østtyskland så det nødvendigt i 1961 at stoppe emigrationen til Vesttyskland, da grænserne mellem de to Tysklande havde været relativt åbne frem til 1961. Emigrationen var særligt et problem for Østtyskland, idet det særligt var de højtuddannede, der emigrerede. Det kan nævnes, at ca. 330.000 valgte at forlade Østtyskland alene i 1953. Dette førte til, at ledelsen i Østtyskland henvendte sig til Moskva for at få en godkendelse af at opføre Berlinmuren. Byggeriet blev påbegyndt den 13. august 1961. Færdiggørelsen af Muren betød at grænserne mellem de to Tysklande blev lukket. Muren blev symbolet på den militære konfrontation i Europa mellem de to militære blokke: NATO og Warszawapagten. Berlinmuren stod frem til 9. november 1989, da Warszawa-pagten brød sammen.

Fra Sovjetisk side blev Muren forklaret som beskyttelse mod fascistisk indflydelse fra Vesten – deraf navnet Den Antifascistiske Beskyttelsesmur. Ideologisk trak Sovjetunionen på den historiske arv fra Nazitysklands krig i Sovjetunionen fra 1941.