Josip Tito, lederen af det daværende Jugoslavien, startede de alliancefrie landes bevægelse i 1961 sammen med lederne af Egypten, Indien, Indonesien og Ghana. Titos begrundelse for at ville søge uafhængige samarbejdspartnere globalt var, at Jugoslavien havde stået alene mellem de to supermagter fra 1948. Dette førte Tito til at søge militær og økonomisk støtte uden for de to blokke. Det fælles for medlemslandene var, at de var mere eller mindre autoritære styrer.