Under Koreakrigen oplevede USA og deres allierede stor success mod deres nordkoreanske modstandere. De havde ikke kun befriet Sydkorea, men havde presset Nordkorea så langt nordpå, at regimets overlevelse var truet. Denne succeshistorie fik dog en meget dramatisk afslutning, da det kommunistiske Kina gik ind i krigen på nordkoreansk side. Dette pressede den amerikansk ledte alliance helt ned til grænsen mellem de to koreaer, og truede med at fortsætte sydpå. Dette fik alliancens militærleder Douglas MacArthur til at opfordre amerikanerne til at bruge atomvåben. Hans idé var at smide atombomber i grænseområdet mellem Kina og Nordkorea, for derved at ødelægge Kinas evne til at opretholde deres offensiv og samtidigt fange de kinesiske styrker i Nordkorea. Resultatet var, at forslaget prompte blev afvist og MacArthur fyret, hvilket igen understregede den amerikanske præcedens om kun at bruge atomvåben, hvis USA som nation var truet.
