I 1952 var hverken Grækenland eller Tyrkiet stærke demokratier, derimod spillede militæret og kongemagten en central rolle. Årsagen til at begge lande blev optaget i NATO var deres strategiske beliggenhed:
Grækenland havde været igennem en voldsom borgerkrig mellem en kommunistisk fraktion og en konservativ fraktion, der var loyal over for landets kongehus. Det blev de konservative, der endte med sejren De bevægede sig langsomt i retning af en demokratisering af landet. Landet var af betydning for NATO i forsvaret af den østlige del af Middelhavet. Samtidigt med at det også åbnede en ny front, der skulle forsvares i den sydøstlige del af Europa.
Tyrkiet var på dette tidspunkt en erklæret sekulær republik. Tyrkiets demokratiske institutioner var på dette tidspunkt ikke så rodfæstet i samfundet, som vi kan finde det i Vesteuropa. Landet havde derfor et mere sårbart demokrati. Tyrkiet var – og er – af betydning for NATO, fordi landet er porten ind til Sortehavet og dermed også til den Sovjetiske flådebase i Sevastopol på Krim. Endvidere havde – og har – Tyrkiet også en strategisk betydning for Vestens forhold til hele det mellemøstlige område. Tyrkiet er stadig det østligste land i NATO.
Sammenlagt betød de to landes medlemskab af NATO, at alliancens sydøstlige flanke blev styrket afgørende.