Om Rusland erobrer Ukraine eller ej, har Rusland – i de indledende uger af invasionen – tabt det storpolitiske spil. Dette skete da Sverige og Finland anmodede om medlemskab af NATO, noget der tidligere blev anset for urealistisk af alle eksperter. Grunden til at det blev bedømt som urealistisk var, at både Sverige og Finland, af forskellige årsager, forholdt sig neutralt under den kolde krig. Som en del af denne neutralitet er deres militær noget større, end eksempelvis den danske militære kapacitet, fordi de skulle kunne forsvare deres neutralitet. Den udenrigspolitiske nyorientering skete udelukkende fordi Rusland viste sig meget mere truende, end man hidtil havde antaget, efter invasionen af Ukraine.
Internationalt forventede eksperterne, at Ukraine ville falde inden for de første uger af krigen, da det russiske militær stadig blev bedømt som det tredjestørste på globalt plan – efter USA og Kina. At Ukraine ikke faldt, og at krigen er blevet langvarig, viser at det russiske militær ikke er samme størrelse, som Sovjetunionen engang var. En forklaring på dette er: for det første var det sovjetiske militær meget større end det nuværende russiske, for det andet havde det sovjetiske militær også mere kamperfaring, og for det tredje har det ukrainske forsvar vist sig både fleksibelt og stærkt.
En central konklusion er derfor, at uanset krigens udfald, har Rusland tabt international anseelse. Fordi den militære styrke er svækket, og dels fordi Rusland har vist sig villig til at bryde den internationale retsorden.