Introduktion til krigsteori
For at forstå krigen i Ukraine er det en stor hjælp at forstå lidt om krigsteori. Krig er en utrolig kompliceret affære, som indebærer elementer af politik, økonomi og strategi.
Et af de vigtigste elementer i krigsteori er følgende princip: Krig er en fortsættelse af politik med andre midler, som general Carl von Clausewitz (1780-1831) har sagt. Han var en af de mest betydningsfulde militærteoretikere i verdenshistorien. Han var general under Napoleonskrigene, hvor han først kæmpede mod Napoleon for Preussen og senere for Det Russiske Kejserrige. Princippet lyder simpelt, men først da Clausewitz har bragt det ind i bevidstheden, er man blevet opmærksom på, hvor betydningsfuldt det rent faktisk er.
Når politik og krigsførelse ses som ét, betyder det, at krig blot er endnu et politisk middel, som en politiker kan bruge til at fremme sin politiske agenda. Under politikernes agenda spiller økonomien ofte en central rolle, og økonomien spiller i forlængelse heraf også en central rolle i militæret. Specielt i moderne krig, spiller økonomien en afgørende rolle for militær succes. I moderne krig er de våbensystemer, der bruges ofte enormt dyre at producere og designe. Eksempelvis koster det ca. 486.5 milliarder danske kroner at designe et F16 fly i USA, og ca. 555.9 millioner danske kroner at producere et F16 fly. Alt dette er for at sige, at det er en dyr omgang. Derfor spiller nationers økonomi en afgørende rolle for et militær.
Som sagt tidligere er krig ofte komplicerede affærer, men et andet essentielt aspekt af krig, som enhver general ved, er, at ingen strategi overlever mødet med fjenden. En anden måde at sige det på er, at alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt. I denne forbindelse bliver reelle militærplaner ofte meget simple. Set fra dette perspektiv bliver succeser ofte tilknyttet militære lederes brilliance, når det i virkeligheden oftere skyldes held mere end noget andet. Det er ikke for at sige, at der ikke findes dygtige generaler, men man skal være påpasselig med at tilskrive hele succesen til én person.
Et sidste centralt element for at forstå krig, er selve formålet. I en offensiv krig er målet i sidste ende at stå stærkere end før krigen. Hvad landet betegner som at “stå stærkere” varierer, ligesom kriterierne for succes også varierer. For nogle lande er tabstal for eksempel mindre væsentlige, så længe krigen i sidste ende bliver vundet.
Krigsteori overført til Ukrainekrigen
Ifølge Carl von Clausewitz er krig en fortsættelse af politik med andre midler. I moderne krigsførelse er økonomien altafgørende for både krigens succes og derfor den politiske baggrund for krigen. I forhold til det økonomiske aspekt af krig, har Rusland her en klar fordel. Ruslands økonomi er omkring 10 gange større end Ukraines, hvilket dermed betyder, at de har en økonomisk overmagt. Betydningen af denne økonomiske magt viser sig i den meget større russiske hær, som er overlegen i udstyr. I forhold til ovenstående udlægning, skal man dog have in mente, at Ukraine modtager støtte fra sine allierede, herunder EU, USA samt flere andre lande. En så stor gruppering har ført til, at den førnævnte russiske økonomiske overlegenhed har fået en nærmest irrelevant status. Alt dette er de hårde økonomiske faktorer, som ikke indeholder de politiske mellemregninger i form af visse landes (for eksempel USAs) modvilje til at yde støtte til Ukraine.
I forhold til militær planlægning og strategi, så oplevede Rusland et relativt ekstremt møde med Murphys love: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Baggrundene for disse problematikker var mangfoldige og bevægede sig fra dårlig planlægning til dårlig vedligeholdelse af deres udstyr til lav moral blandt de russiske soldater.
I forhold til hvad Ruslands formål med krigen er, er ikke til at vide med sikkerhed. Men man kan allerede nu omvendt se, hvilke konsekvenser det har haft for Rusland.
Den russiske invasion af Ukraine ledte til Sverige og Finlands medlemskab af NATO, samt viste den relative svaghed i det russiske militær. Alt dette foregik i de første par uger af invasionen, og allerede her havde Rusland sat sig meget dårligere stillet, end de tidligere havde placeret sig. Én af de helt store hovedformål af krig er at stå stærkere end før krigen. Rusland formår her, allerede i krigens indledende fase, at styrke NATO, deres store rival, samt præsentere et svækket militær for resten af verden. Styrken af NATO er uigennemtrængelig for Rusland, dog er Ruslands militær ved at gendanne sig.