I Sovjetunionen var det en central bekymring, at Vesttyskland blev en fast del af den vestlige alliance. Sovjetunionens modsvar til NATO blev derfor oprettelsen af den militære alliance Warszawa-pagten i 1955 – grundet i frygten for et genoprustet Vesttyskland under USAs kontrol.
Den kolde krig i Europa bidrog til at fastfryse opdelingen mellem Øst- og Vesteuropa, men grundlæggelsen af Warszawapagten betød en endelig opdeling af Europa, i Øst og Vest, og resten af Europa. Denne rest organiseredes senere i De Alliancefrie Lande. Styrkeforholdet mellem NATO og Warszawapagten var baseret på, at begge alliancer havde atomvåben.