I det følgende redegøres for nogle helt basale tommelfingerregler i den moderne krigs logik.
§1) I den moderne krig kan man som regel operere med, at der for hver dræbt er fem sårede soldater. Disse fem sårede kan måske indgå i en kommende ny kampstyrke, hvis deres skader ikke er for voldsomme. Denne formel er blevet bedre og bedre takket være udviklingen af medicinsk og kirurgisk behandling.
§2) En soldat, der forsvarer et bestemt område, vil næsten altid vinde over en angriber grundet et bedre kendskab til terrænet samt opbyggede forsvarsværker. Derfor er en angriber nødt til at være numerisk overlegen. Dette er basal militærisk forståelse som begge sider forventes at vide. Det vil sige, at forsvaret spreder sine soldater ud over hele fronten og forsøger at tage højde for naturligt forekommende forsvarsværker, så som floder, hvor forsvaret vil kræve færre soldater. Angriberen skal også holde sin front, derfor spreder angriberen ligeledes sine tropper ud over hele frontlinjen. Når et angreb bliver planlagt, koncentrerer angriberen nogle tropper på de steder, hvor angrebet skal gennemføres. Angriberen skal derfor i princippet have fordel i overraskelsesmomentet og i styrkeforholdet – set i forhold til forsvareren – hvis angrebet skal lykkes. Dette betyder dog ikke at angrebet er en stor succes, idet forsvareren jo kunne føre flere soldater ind for at stoppe angrebets momentum.
§3) Hastighed og momentum i krig er en særlig dynamik. Der kan være perioder, hvor fronterne er frosset fast, og så pludselig sker der et stort ryk. En anden dynamik er at en side kan vinde små sejre, hvorefter modparten handler overraskende og pludselig vinder en stor sejr, som flytter momentum. Alt dette for at sige at momentum i en krig kan bevæge sig hurtigt for begge de krigsførende parter.
Disse tre faktorer kan forhåbentligt hjælpe til en forståelse af Ukrainekrigen og andre moderne krige.