Volodymyr Zelenskyy
Photo: https://www.flickr.com/people/165930373@N06

Han er af jødisk oprindelse, han er født i 1978 og voksede op i Kryvyj Rih i det østlige Ukraine. 

Han var oprindeligt skuespiller og komiker, inden han blev præsident spillede han sågar Ukraines præsident i TV-showet Folkets Tjener. Dette TV-show førte senere til hans politiske karriere. Han blev valgt som Ukraines sjette præsident i 2019. Han blev kendt uden for Ukraines grænser, efter Ruslands invasion i 2022 hvor han markerede en klar modstand imod denne invasion. Under krigen har han vist et meget kompetent lederskab, i sine bestræbelser på at opnå international støtte i kampen mod besættelsen. Han er en moderne leder, der forstår at bruge sociale medier. Han mobiliserer også normalt neutrale parter – eksempelvis forskellige hackergrupperinger og indflydelsesrige personer uden for landets grænser, der rejser penge til støtte for modstandskampen.  

Zelensky har opnået en stor moralsk autoritet, ved at fastholde at han bliver i landet under krigen. Dette understregede han allerede i krigens tidlige fase, da han over for USA udtaler: “The fight is here; I need ammunition, not a ride,” (Kampen er her, jeg har brug for ammunition, ikke en flugtvej ud af landet.)