Et af Stalins primære motiver med blokaden af Berlin var et neutralt og samlet Tyskland uden noget militær. Målet var et afgørende svækket Tyskland, centralt begrundet i de kæmpe store tab Tyskland havde påført Sovjetunionen og Østeuropa. På den baggrund mente Stalin, at en blokade af den tyske hovedstad kunne være med til at fremtvinge en endelig ordning af Tysklands status i efterkrigstidens Europa.