
Khrustjov var leder af Sovjetunionen, han overtog magten efter Stalins død i 1953. Han var ved magten frem til 1964, hvor han efter en intern konflikt i ledelsen af landet bliver afsat. Herefter overtog Leonid Bresjnev ledelsen.
Khrustjov indledte det man i eftertiden har kaldt en afstalinisering af Sovjetunionen, hvilket førte til forskellige opstande i Ungarn og Polen i 1956. Afstaliniseringen betød bla. et tøbrud i forhold til Vesten, hvor Khrustjov gerne ville indlede et mere fredeligt samarbejde, og en vis grad af kulturel liberalisering både i Sovjetunionen og Østeuropa.
