
Castro blev født på Cuba i 1926 ind i en relativt rig landbrugsfamilie, han studerede jura på Havanas Universitet hvor han blev påvirket af marxistisk tænkning og ideerne om den 3. verdens frigørelse fra imperialismen. Cuba var i årene efter 2. verdenskrig præget af at være en tidligere spansk koloni. Efter øens frigørelse fra det spanske overherredømme indtog USA en lignende rolle. Efter endt studie begyndte Castro en bevægelse imod den amerikanske indflydelse, som resulterede i, at han blev landets præsident i 1959. Castro stod for en marxistisk analyse af den cubanske økonomi, hvorved staten skulle spille en nøglerolle i økonomien. Dette betød, at der blev foretaget omfattende nationaliseringer af øens erhvervsliv, herunder amerikanske virksomheder. Disse nationaliseringer førte til, at USA isolerede Cuba økonomisk. Derudover forsøgte USA helt at fjerne Castro fra magten, bl.a. gennem en militær landgang i Svinebugten i 1961. Castro var præsident til 2008 og han døde i 2011. Som følge af de mange år ved magten blev Castros familie en central magtfaktor, både økonomisk og politisk.
