Aleksandr Lukashenko
Photo: http://en.kremlin.ru/events/president/news/67461

Lukasjenko er den ubestridte leder i Hviderusland, Belarus, og har været det siden 1995. Hans politiske udgangspunkt var en lokal populisme, hvor han ville gøre de økonomiske forhold for befolkningen bedre i årene efter Sovjetunionens sammenbrud. Det gjorde han ved at etablere et tættere samarbejde med Rusland. Indenrigspolitisk udviklede hans styre sig i autoritær retning, han har betegnet sig selv som Europas sidste diktator. Forholdet til Rusland er blevet tættere med årene, særligt de to landes økonomi er blevet stadigt mere integreret. Målet er en union med Rusland.