Da Sovjetunionen i 1948 startede en blokade af Vestberlin, var det den første alvorlige krise mellem Sovjetunionen og Vesten, hvor USA kunne have valgt at bruge deres atomvåben til at afslutte krisen hurtigt. Amerikanerne var dog meget klar over, hvilken præcedens et sådan valg ville skabe. Havde de valgt at true Sovjetunionen med atomvåben, eller sågar bruge dem, ville andre lande potentielt være endnu mere interesserede i at opnå atomvåben og til at bruge dem aktivt.
