Situationen midt i 2024 var, at der stadig var en form for “stalemate” mellem de to parter. I de første seks måneder af året havde Rusland haft fremgang, dog meget langsomt. Det kunne konstateres, at de russiske styrker kun havde opnået kontrol over en minimal del af Ukraine i disse seks måneder. Hvis denne fremgang fortsatte, ville det stadigvæk tage Rusland mange år at erobre hele Ukraine. Derfor kunne der stadig tales om en “stalemate”-situation.
Vesten stod derfor i en ny udfordring omkring spørgsmålet om støtte til Ukraine, da denne støtte, som det så ud medio 2024, ville kræve en langvarig forpligtelse i en krig, der ikke så ud til at finde sin afslutning i overskuelig fremtid. Det var derfor et åbent spørgsmål, hvorvidt vesten havde viljen til at påtage sig sådan en forpligtelse.